Case - Lene

Lene har fået 4 behandlinger hos mig fra 18. september til 12 oktober. Hendes læge havde anbefalet hende at søge en kropslig behandlingsform efter en stressbelastningsreaktion og muligvis tidlig depression.

Til første behandling fortalte Lene mig, at hun var belastet af en gammel sag mellem hende og det offentlige omhandlende hendes søn, som var blevet bragt op til overfladen igen for nylig. Hun følte sig presset og stresset uden helt at kunne mærke hvad det handlede om. I det hele taget fortalte hun om at have svært ved at mærke sin krops udtryk og kende forskel på sine følelser, som ofte blev mudret sammen og i sidste ende kom ud som gråd. Vi arbejdede med at løsne op for vejrtrækningen og skabe plads og bevidsthed i kroppen for bedre at kunne rumme og mærke følelserne.

Ved anden behandling ugen efter fortalte Lene at hun havde haft det bedre. Mindre negative tanker, mindre tankemylder og flere glædelige følelser. Hun følte sig mere rolig og havde en følelse af at kunne være mere sig selv. Følelsen af at føle plads til at kunne være sig selv tog vi fat i og vi fandt en gammel undertrykt vrede, som stammede fra barndommen. Der var sket nogle grænseoverskridende ting fra forældrene, som havde mobiliseret en vrede i Lene for at sætte en grænse. Vreden var dog frosset fast, fordi den ikke var velanset i barndomshjemmet og ikke kunne få udtryk.

Ugen efter ved tredje behandling gik vi videre med vreden. Lene havde haft en hård uge, hvor hun havde været irritabel og mærket vreden køre rundt indeni. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre med den og ville ikke lade den gå ud over sin omgangskreds. Vi arbejdede med at få noget udtryk på vejrtrækningen. Lyd, stød og attitude. Samtidig løsnede vi op i maveregionen igen for at give plads og rum til følelserne.

I dag til fjerde behandling fortalte Lene så at hun havde haft en svingende uge følelsesmæssigt, men at hun følte at hun kunne rumme følelserne bedre. Hun fik ikke den knugende fornemmelse i solar plexus, som hun tidligere har fået under pres, og hun kunne nemmere være i følelserne uden at føle hun var ved at eksplodere indeni.

Derudover var hun begyndt at føle sult - noget hun eller normalt ikke lagde så meget mærke til. Hun spiste sjældent morgenmad og kunne glemme at spise indtil om eftermiddagen. Nu havde hun spist morgenmad, fordi hun havde lyst.

Hendes krop føltes meget mere åben og eftergivende, hvor der tidligere havde været en del modstand og kontrol. Nu kunne vi gå i dybden og komme endnu dybere ind i afspændingen end vi har kunnet før.

Lene er nået rigtig langt på fire behandlinger, og hun er et rigtig godt eksempel på min filosofi i behandlingen. Hun er i en presset situation. Den har ikke ændret sig. Men hun har ændret sin måde at være i den på, så den ikke påvirker hende i samme grad. Hun har fået et rum til at udtrykke sine følelser på en sikker måde og med respekt for andre, og hun er kommet i kontakt med sin krop og sine behov, så hun kan tage sig bedre af sig selv.